Om Pikiala
I Pikiala vil vi med energi og i bevægelse arbejde for at gøre en reel forskel for de kunder og samarbejdspartnere, vi arbejder med. Det kan bl.a. være gennem at identificere udfordringer, analysere, projektstyre, evaluere, moderere mm. Derfor er vi gode samarbejdspartnere, når organisationer har brug for at skabe et godt fundament til at kunne træffe aktive og reflekterede valg for fremtiden.
Udgangspunkt
I Pikiala er vores arbejde rodfæstet i vores baggrund og med alle de erfaringer, vi bringer med os. Vi tager udgangspunkt i realiteterne omkring os. I Grønland og ude i Verden. Med det udgangspunkt ser vi ind i fremtiden.
I Pikiala har vi et bredt spektrum af relevante erfaringer og kompetencer til, at skabe de initiativer, der er nødvendige for at rykke fra gode intentioner til brugbare resultater. Vi arbejder struktureret og har solid erfaring med virkeliggørelse af store som små projekter.
Pikiala ejes og ledes af et stærkt team, der har arbejdet i offentlige virksomheder, større virksomheder, NGO´er og det civile samfund. Vi har et indgående kendskab og forståelse for det grønlandske samfund, fra et grønlandsk perspektiv. Samtidig ser vi os som internationale borgere, som gør Pikiala til en stærk samarbejdspartner for organisationer, der arbejder i Grønland, og initiativer der relaterer sig til Grønland og resten af verden.
Værdier
Integritet
Det er vigtigt for os på, at det vi siger hænger sammen med vores handlinger og resultater som vi kan stå inde for. Vi bestræber os på at være tydelige om hvad vi vil, mener og kan levere. Fokus på kvalitet er for os afgørende i den sammenhæng, ligesom vores vision er at være til gavn for det samfund, vi er en del af.
Nysgerrighed
Det er vigtigt for os at være nysgerrige, fordi forandring er konstant. Vi er nysgerrige på vores omgivelser og nye perspektiver. Vi tror på, at vi lærer hver dag ved at være nysgerrige og reflekterende. Et godt samarbejde for os er udviklende, og hviler på nysgerrighed og tillid.
Vores ydelser ligger særligt indenfor:
- Strategiudvikling
- Implementering
- Projektledelse
- Kommunikation og inddragelse
- Analyse og evaluering
- Idé- og konceptudvikling
- Oplæg om grønlandske samfundsforhold
- Coaching
Introduktion
Maliina Abelsen
Maliina er tidligere programchef i UNICEF, CCO/Kommerciel direktør i Air Greenland med ansvar for salg, marketing, kundeservice og stationspersonale. Maliina var fra 2013-2016 Direktør for Arctic Winter Games 2016. Hun var medlem af Inatsisartut i 2009-2013, og var i perioden Naalakkersuisoq for Finanser og Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender.
Maliina har tidligere været ansat i FN´s menneskerettighedskommi-ssariat i Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk.
Gennem årene har hun opbygget solid bestyrelseserfaring og er i dag formand for Royal Greenland A/S, og medlem af Grønlandsbankens bestyrelse og næstformand for Grønlandsbankens erhvervsfond. Tidligere har hun været formand for Visit Greenland og næstformand i Tele Greenland.
Maliina er cand.scient.soc (Sociolog) og har en Mastergrad i Policy and Applied Social Science fra Australien, uddannet og international certificeret coach og yoga, – og mindfulness-instruktør, projektlederuddannet og nyligt udpeget Tjekkisk Konsul i Grønland.
Arnakkuluk Jo Kleist
Arnakkuluk har de seneste fem år, 2018-2023, været Direktør for Grønlands Kulturhus Katuaq, og ledet organisationen gennem en udfordrende coronatid. Før dette var hun Kommunikationsdirektør i Tele-Post (nu Tusass).
I perioden 2014-2016 var Arnakkuluk Souschef i Arctic Winter Games 2016 og havde særligt ansvaret for hele kommunikation, kultur – og frivilligområdet.
På det tidspunkt kom hun fra en stilling som Fagchef for kommunikations- og kulturafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq.
Arnakkuluk er kandidat i kommunikation & kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.
Arnakkuluk er næstforkvinde i Grønlands kunstfond, og engagerer sig generelt aktivt i lokalsamfundet, f.eks. som frivillig og som ivrig kulturbruger. Og har derudover et bredt netværk rundt i samfundet.
I Arnakkuluks dagligdag bruges naturen som pusterum og til at hente ny energi.